Jeg må lige spørge min mester om tilladelse først, før jeg siger OK. Det lød da rimeligt nok tænkte jeg. Han kan jo ikke overfor kunderne sige, at deres ordre bliver lidt forsinket, da en af vores medarbejdere lige skulle lave nogle tricks til fjernsynet. Efter optagelserne kom afskedens time. I er vel nok nogle " flinke fyre " sagde jeg. I den nærmeste fremtid kommer jeg lige ind og hilser på jer. De kiggede på hinanden, hvorefter den ene svarede, at det var jeg velkommen til. Ja, så tager jeg lige nogle fiskehejre med sagde jeg og smilede. - Det skulle jeg aldrig have sagt  - Manden blev helt bleg i ansigtet, hvorefter jeg fik et skulderklap. " Nu var der grænser for hvad man kunne " sagde han. Den mand er da vist ikke rigtig klog tænkte jeg. - Hvad tror du ikke lige han tænker om dig lige nu, sikkert noget i samme retning, det skulle overhoved ikke overraske mig. Duel - som i gamle dage, men her var det nu, om hvem der var mindst " tosset ". Den laver jeg lige, og så er det problem løst. Hurra - Hurra - og så det lange - Hurraaa. Jeg vandt duellen. 2 uger efter sad jeg på TV 2 / Lorry`s flotte bænke lige udenfor deres vinduer. Jeg havde fået 4 hejre med, som virkelig var i topform til denne opgave. De 3 af dem sad da også pænt omkring bordet. To sad lige overfor mig på den anden side af bordet, + en der havde fundet en ledig plads lige ved siden af mig. Den fjerde hejre havde fundet en plads i nærheden. Jeg tog mig den frækhed, at banke forsigtigt på vinduet, hvorefter en mand kiggede ud. Jeg kan tydeligt huske hans ansigtsudtryk. Store øjne og meget stor rund mund - han så faktisk ikke ret " klog " ud ( lige på det tidspunkt ). Så råbte han ind i lokalet til fjernsynsfolkene ." Nu er han derude " det gjorde jo ikke min første indskydelse bedre. Han havde ikke opfundet det varme vand. Det kunne han jo ikke gøre for. Alle i lokalet skulle hen til vinduerne, for med egne øjne at se dette særsyn. Jeg vinkede til alle og tænkte " Sådan har I aldrig fået den før ".