På besøg hos fjernsynskanalen TV-2 Lorry
Når jeg sådan går rundt i Frederiksberg Have eller andre steder og træner " mine " fiskehejre, kommer der nogle sjove episoder, som jeg ikke sådan glemmer lige med det samme. Mange ting er så mærkelige, at de altid vil blive husket, her er en af dem. Det var i begyndelsen af marts 2001 lige før havens lukketid. Jeg havde lige mødt havens vagt, der gjorde mig opmærksom på, at han begyndte at lukke af for havens indgange nu. Han kørte sidste tur på cykel , hvor han efter ca. 15 min. var tilbage ved hovedindgangen igen. Vi ses måske igen i morgen ved lukketid, hvortil jeg nikkede med hovedet og svarede ja, ja. Høflighed koster som sagt ikke noget, og man burde komme længst med dette. I den tid vagten var om at lukke, skete der noget ( det gør der altid ), havde jeg indstillet mig på ikke at foretage mig de vilde kromspring. Jeg tager mig lige en " slapper ", til havevagten dukker op igen. Jeg gik hen til den meget lange bænk, der vender længst ind i haven og satte mig ned. Nu var den der igen den med at være flink. Det skal lige siges, at der var sne endnu og det var rimelig koldt. Jeg taler altid med mine hejre, og de elsker at " drille ", med at udføre de ting jeg beder dem om. Kom lige herhen og sæt jer op på bænken ved siden af mig. Det er virkelig synd, at I skal have " kolde fødder ". - Nu må du lige styre dig - igen. Det blev opfattet, forstået og udført af hejrene. Alle hejre ( 12 stk. ) var nu oppe på bænken med mig i midten. Pludselig skete der noget uforudset. To af hejrene var kommet op at slås, og i kampens hede var den ene tvunget til at lande på sneen igen. Nu var der virkelig ballade og sådan noget kunne jeg ikke " stå model til ". Jeg måtte " skælde ud " og hejrene kunne vel høre på mit udbrud, at der vist var noget jeg ikke brød mig om. Der blev pludselig helt stille, og jeg sagde til hejren der stod i sneen, at den lige havde ødelagt min opvisning. Hop lige op på bænken igen - det gjorde den så - og min hurtige indskydelse var - " det kører da vist for dig i dag ". Det kunne jeg ikke benægte, men hejren havde jo kun gjort det den havde fået besked på - ha, ha, den var god tænkte jeg. Jeg havde under hele forløbet opserveret, at en af havens gæster, havde kigget på hejrene fra pæn afstand, kom hen til mig og tiltalte mig. Det var dog helt fantastisk som jeg havde " styr " på hejrene. Kan du få hejrene til andre ting spurgte han. De kommer når jeg kalder på dem, det vil sige fløjter uanset hvilken indgang til haven jeg benytter. Han stod lige helt stille et par sekunder, så spurgte han. Har du et telefonnummer jeg kan få ? Et telefonnummer tænkte jeg - hvad skulle den mand med mit telefonnummer. Han fortalte så at han arbejdede lige inde ved siden af på fjernsynskanalen TV-2 Lorry, og det kunne da godt være at de ville kontakte mig. - Hvad var nu det ? Dagen efter kom firmaets kontordame ud til min høvlebænk og fortalte at der var en henvendelse fra fjernsynet, og at de gerne ville i kontakt med mig. Det var ham fra i går tænkte jeg - det var rigtigt nok. Kan du være i haven om en time ? Forsættelse følger under link TV 2 ( 2 del ).
