Overskriften er god nok, selvom det ved første øjekast lyder lidt mærkeligt. Fiskehejrene elsker at løbe rundt med mig på skøjtebanen. Det er der sikkert ikke mange mennesker der har prøvet, tænker jeg lige nu, hvor jeg skriver dette indlæg. Et er at lave forskellige tricks med hejrene, det andet er at få overbevist vedkommende jeg fortæller det til. Er den ikke lidt overdrevet eller purre opspind. " Den er god nok ". Jeg kunne ikke drømme om, at fortælle noget der ikke passer, men dem jeg siger det til kommer til at " se mærkelige ud ". - Det har jeg nu vænnet mig til - det er " helt normalt ".  En anden episode angående skøjtebanen er denne: En dag efter fyraften kom jeg med bussen, og skulle af ved havens indgang, da nogle børn der sad på bagsæderne pludselig råbte. Der står en fiskehejre på skøjtebanen tæt ved stoppestedet. Hvad venter den på sagde en af børnene ? Faktisk et meget godt spørgsmål, som jeg lige skulle til at besvare, men så kom fornuften op i mig ( det hænder - og der går lang tid imellem ). - Lad være med at sige noget til børnene i retning af dette:    Den venter på " mig " - den havde de jo alligevel ikke troet på vel ?  Den ventede på " far ". Jeg kunne blive ved med at skrive mange sjove ting, som jeg har oplevet med " mine " hejrer, men hvem ville tro mig ? Et godt spørgsmål som må besvares med - " Det var en af de svære ".  Dette lader vi eksperterne om at afgøre, men det skulle være de " kloge ".        Nu må du lige styre dig Erik.

  

       Skøjteundervisning af hejrene om vinteren.

      

       Her er jeg selv fotograf ved hovedindgangen til Frederiksberg Have.