Der var en sjov episode sommeren 2003, hvor min gode ven og fotograf Mads Ifversen mødte mig i Frederiksberg Have, og vi satte os på en bænk nær hovedindgangen. Efter et stykke tid afbrød han mig ( det gør han meget ofte ), se deroppe i luften- der kommer 2 fiskehejre hjem til haven. Hvor tror du de har været henne spurgte han .? Det var et fornuftigt spørgsmål, som krævede et fornuftigt svar tænkte jeg hurtigt - hvad gør en klog .? Jeg puffede til ham og sagde, at de 2 hejre  måtte da vide hvor de havde været , så jeg skyndte mig at fløjte på dem. Den ene fløj videre ind i haven, mens den anden cirklede rundt og landede et par meter fra os begge. Jeg sagde "pænt goddag " til hejren, og spurgte hvor den havde været henne. - i Tivoli - udbrød jeg, og spurgte om den havde været en tur i rutschebanen.. Jeg kunne se på Mads, at nu var alt fornuft ophørt, og at jeg igen havde lavet noget som ikke var " helt normalt " , men hvad nu ? Nu havde han pludselig flere spørgsmål end først antaget. Jeg lænede mig tilbage på bænken og sagde, " hvor svært kan det være ". Han havde hørt fra andre at jeg kunne dette, men nu havde han selv set det .

 Nu havde Mads gjort mange grimmasser, men da jeg en dag fortalte ham, at jeg havde været på legepladsen og havde vippet med en fiskehejre, var det vist dråben der fik bægeret til at flyde over. Han så helt forkert ud i ansigtet, men sagde så. Jeg tror på hvad du fortæller mig - selvom det lyder lidt underligt. Jeg blev meget overrasket over hans troværdig til mig. Meget kunne man bilde folk ind - men der måtte være grænser med galskaben.

Efter min daglige gang i haven bliver jeg fulgt hjem af hejrene. Dette er som så meget andet et syn for guder. Ofte bliver jeg spurgt om " hvordan gør du det " ? Nu er der jo kun fornuftige spørgsmål - men de er nu svære nok at svare på, for mig der bare er " almindelig ". Det lader vi eksperterne om , hvis de kan.