James Last er født d. 17-4-1929 i Bremen / Tyskland. Det mærkelige ved denne dato er, at det faktisk er   min dåbsdag 1955. På alle hans personlige papirer står der navnet Hans Last. Vi har endnu en ting fælles - nemlig at vi begge to har fået et " kunstnernavn ". Jeg hedder Erik, men er nu bedre kendt som " hejremanden ", som jeg har fået efter min hobby i Frederiksberg Have midt i København. Navne der bliver lavet om, må have noget med kvalitet at gøre. Nu er det bare min tur til at " slå til internationalt ". --- James Last kommer med mellemrum til København for at give koncerter. Min " store drøm " ville være , at når han var " i byen ", ville aflyse golfbanen til fordel for et hejreshow i Frederiksberg Have. --- Nu er drømme jo noget mærkeligt noget - noget som alligevel ikke bliver til virkelighed - noget uopnåeligt for os mennesker. Alle mennesker drømmer om guld og grønne skove. Det gør jeg ikke, men jeg må alligevel fastslå dette : " det er bare en drøm ". Jeg fik tilbudt et arbejde af  James Last personligt, da han var i København først i 80 èrne. Det var efter en koncert, og nogle af musikerne sad  i baren ( uhyggeligt ) - og talte med hinanden ( det var bedre ). Jeg gik forsigtig tættere på hvor James Last sad. Pludselig sagde han " ja bitte ". Jeg blev nærmest mundlam ( der skal ellers meget til ) - her var 2 ord   nok. Jeg fortalte ham, at jeg havde en stor pladesamling, og at jeg havde den med lige nu, men det er måske et dårligt tidspunkt ? Vi hilste på hinanden ( håndtryk). Der blev hans ansigtsudtryk mærkeligt  (det skulle have været mig), og sagde så. - " Så kold den lille hånd er " på tysk. Nu var gode råd dyre, så jeg sagde : " Jeg havde stået udenfor hotellet i lang tid, fordi jeg hele tiden tog mig i, at du også skulle have lidt privatliv. Nu ødelægger jeg det alligevel. Du ødelægger ikke noget - kom og sæt dig ved siden af mig ( der sad jeg en hel time ). Jeg havde taget mine singler af James Last med til hotellet, og dem sad han nu med venner og kiggede igennem. Flere gange sagde han "også den " - hvilken LP kom den på. Her sidder "mesteren selv" og har problemer - jeg sidder ved siden af og løser dem (næsten som en drøm)  - for hvem ?? Dig kunne vi godt bruge i Deutsche Grammophon / Hamborg, da de ansatte hver dag måtte bruge bøger til at slå op i.  Du kan det hele og har det i hovedet. Det var et skulderklap, og så havde jeg ikke engang fortalt at samtlige plader han havde udgivet, dem kunne jeg udenad uden at kunne en node. Måske var jeg så havnet i selve orkesteret ( jeg blinker med øjet ). Lidt overdrevet kan det sammenlignes med at kunne lokaltelefonbogen udenad, derfor er der mange ting jeg ikke også kan . Min computer er model 1955, så den har signe begrænsninger - jeg er kun et " alminde-ligt " menneske (den var god) Den time med James Last og vennerne gik bare alt for hurtigt, og så var klokken blevet meget sent - sengetid. Alle tog pænt afsked med mig, og James Last sagde til manden i receptionen, at for mig var der " fri bar " - Nej, hvor flot tænkte jeg og bad om en cola. Herren sagde at baren var lukket så sent. Jeg smilede overbærende til ham og sagde så " fri bar " og så bestiller jeg en cola. Med sådan en bestilling kan jeg lige så godt lukke butikken. Nu havde jeg fået nok, selvom jeg intet havde fået - nemlig minder. James Last er en meget flink person og mit store idol. Ham ville jeg gerne have som onkel, Det er bare en drøm som jeg må leve med - men faktisk skylder han mig noget - en cola.