Det havde undret mig mange gange, at hejrene fra Frederiksberg Have fløj ud og i retning af Amager. På et tidspunkt talte jeg med en dame, som kunne fortælle, at der var hejrer ved søerne. Det kunne da være sjovt, at tage forbi efter fyraften og se på forholdene, tænkte jeg. Den næste dag tog jeg derind for at lede, og fandt da også i første omgang en hejre, der stod helt alene ude på en flydepram. Der var jeg heldig, tænkte jeg og fløjtede på den  - der skete ingenting. Det var mærkeligt, og der var kun en ting at gøre - om igen - der måtte være sket en teknisk fejl et eller andet sted. Efter nogle forsøg, hvor der stadig intet skete, slog det mig pludseligt, at det kunne være en fiskehejre, der ikke kendte mig. -"umuligt" alle fiskehejre kender mig og dog. Der var jo mange hejrer i Danmark, så muligheden var til stede. - Det var noget af et nederlag, der fik mig til at tænke:" Det er ikke rigtig din dag ". Jeg gik lidt slukøret videre, og nåede til bådudlejningen tæt på Nørrebrogade, hvor jeg opdagede en hejre, der stod under broen. Ja, Ja, samme opskrift som sidst. Jeg fløjtede mit signal og gav et vink med højre hånd. Denne gang var der kontakt med det samme, og den fløj hen til mig, der stod ved vandkanten. - heldigt ? Jeg tog en sild op af min pose, og rakte hånden med silden hen imod hejren. Den tog stille og roligt silden fra min hånd - heldig igen ? Når du kan de to ting, kan du sikkert også trick no. 3. Kom herhen og sæt dig her ved siden af mig på bænken, og kig så ned i min pose - der ligger en godbid mere. Den gik hen til bænken, hoppede op, gik hen til posen, kiggede ned og fandt en lækker godbid - en sild. Held igen ? Det sidste tricks havde jeg trænet hele vinteren i Frederiksberg Have, men at det skulle lykkes, at lave dette nummer her ved søerne på - " udebane ".      

En anden gang hvor jeg var steget af bussen, og var på vej hen til Fugleøen, var der en herre med en hund ,der så hvad jeg lige havde gjort. Jeg var kommet til øen, havde fløjtet, og 4 hejrer var kommet hen til mg. Det du lige havde lavet, havde han set en anden person, der også kunne --- det var èn han havde set i Frederiksberg Have - det var også mig.